TIR-carnet
Carnet TIR (TIR-carnet, international vejtransport) er et toldforsendelsesdokument, der giver ret til at transportere varer over statsgrænser i toldforseglede karrosserier eller containere med forenklede toldprocedurer.
Dokumentet dækker vejtransport og multimodal godstransport (udført i varevogne, påhængsvogne, sættevogne og containere) mellem lande, der har anerkendt toldkonventionen fra 1959 og 1975 om international godstransport ved brug af den internationale vejtransportbog (TIR).
Alle motorkøretøjer skal have passende tilladelser fra de kompetente myndigheder til deres brug. Den er udstedt af en national garantiforening (sammenslutning), der igen er autoriseret af landets kompetente myndigheder.
CMR
CMR er en forkortelse af den franske konvention om kontrakten for international godstransport ad vej – KDPN.
CMR – international fragtbrev – er en selvkopierende formular, hvis form ikke er samlet og kan variere væsentligt i forskellige lande.
I international godstransport er CMR det vigtigste transport- og kommercielle dokument.
Et luftfartsselskab, der flytter CMR-gods mellem to lande, er underlagt reglerne og forskrifterne i den førnævnte konvention, som har status som en FN-konvention.
CMR-fragtbrevet udfærdiges i mindst tre eksemplarer, som attesteres af afsender og fragtfører. Den første kopi af fakturaen forbliver hos afsenderen, den anden og tredje kopi ledsager lasten, efter aflæsning underskrives den anden kopi af modtageren og gives til transportøren, den tredje forbliver hos modtageren.
Afsenderen af lasten, speditøren, transportøren kan udfylde CMR, den person, der sætter et segl i kolonne 22, er ansvarlig for fuldstændigheden af oplysningerne.
Et meget vigtigt punkt er sammenfaldet af de data, der er angivet i alle transportdokumenter. Det er nødvendigt, at vægt, ZED-koder og priser er sammenfaldende i alle dokumenter, der er knyttet til lasten.
T1 – Transiterklæring eller nordisk pas
T1 er et dokument, der er en (finansiel) toldgaranti, der bruges til varer, der krydser EU’s område i transit, eller til at garantere levering af varer fra EU’s grænse til et toldoplag eller intern told.
T1 er en finansiel garanti udstedt af en toldagent til fordel for EU’s toldmyndigheder, som giver garanti for betaling til EU-budgettet af alle told og gebyrer.
Hvis f.eks. varer, der bevæger sig gennem EU under T1-proceduren, ikke leveres fra grænsen til toldstedet, skal den agent, der udsteder T1’en, betale al told, hvis varerne blev fortoldet til brug i EU. I praksis bruges T1 som et alternativt system af Sarnet TIR (TIR)-garantier.
EX1 – Eksportdeklaration
EX1 er et dokument, der bekræfter eksporten af varer uden for EU, certificeret af toldmyndighederne.
Det, der er vigtigt, er ikke det faktum at have en EX1, men vigtige toldmærkninger i EX1, som bekræfter eksporten af varerne uden for EU.
Det er toldmærket EX1, der giver sælger af varer til EU ret til tilbagebetaling/manglende betaling af intraeuropæisk moms (moms).
EX1-erklæringen skal ledsage last af europæisk oprindelse, der forlader sælgers lager fra EU uden for EU-landene. EX1-erklæringen udfærdiges af leverandøren, leverandørens agent eller transportøren (speditøren), som har den relevante myndighed. EX1 kan angives ikke kun varer produceret i EF, men også i andre lande. På samme måde kan T1 transportere europæiske varer.
Certifikat EUR 1
EUR 1-certifikatet er et af de vigtigste dokumenter ved eksport fra EU-lande, der bekræfter deres oprindelse. Den udstedes under transport af varer fra EU-lande til et land, der har underskrevet en aftale med EU om tildeling af gensidige handelspræferencer, og fremvises ved toldstedet.
Registreringskrav
- Varerne skal opfylde kravene i protokol 1 til aftalen (oprindelsesregler).
- Sproget i dokumentet er engelsk eller sproget i en hvilken som helst stat i aftalen.
- Papirer udfyldes manuelt med blokbogstaver med blæk.
- Certifikatet skal indeholde en beskrivelse af produktet angivet i en særlig kolonne.
- Hvis kolonnen er ufuldstændig, skal du tegne en vandret kant under beskrivelsen og krydse den tomme plads under den med et Z-formet tegn.
- Det er nødvendigt at udfylde dokumentet for alle partier af varer.
Liste over dokumenter
For at opnå et certifikat er det nødvendigt at indsende en liste over dokumenter til det autoriserede organ i eksportlandet:
- en erklæring inklusive eksportørens erklæring;
- bekræftelse af produkternes præferenceoprindelse fra eksportlandet (hvis denne type levering udføres for første gang);
- originalen af certifikatet (hvis nogen) og en elektronisk kopi (påkrævet).
Funktioner ved udstedelse af et EUR 1-certifikat
Udstedelsen udføres af toldstedet i eksportlandet. Den autoriserede organisation er forpligtet til at træffe alle mulige foranstaltninger for at verificere varernes oprindelse, derfor har den ret til at kræve enhver information om lasten, som den anser for nødvendig. Eksportørens pligt er at levere alle nødvendige data og dokumenter.
Til gengæld garanterer toldkontoret hurtighed og rigtighed af registreringen. Udstedelse er gratis. Fristen er op til 3 dage fra registreringen af ansøgningen.
Gyldighedsperioden for det udstedte dokument er 4 måneder.
Normalt udstedes EUR 1-certifikatet før eksporten. Tilbagevirkende registrering er dog mulig, efter at lasten er blevet transporteret til et andet lands territorium. Men kun efter fuld kontrol af oplysningerne fra eksportøren.
Når certifikatet ikke er udstedt
- Hvis den samlede værdi af partiet er mindre end 6.000 euro.
- Hvis varerne beskattes med en nulafgiftssats for importafgift i toldtariffen.
- Hvis eksportøren har autoriseret status.
Du kan få mere at vide om, hvorvidt et certifikat på EUR 1 er påkrævet i dit tilfælde hos vores specialister.
Faktura
Faktura (engelsk faktura ) — i international handelspraksis, et dokument, som sælgeren har leveret til køberen, og som indeholder en liste over varer, deres mængde og den pris, hvortil de vil blive leveret til køberen, formelle kendetegn ved varerne (farve, vægt mv.), leveringsbetingelser og oplysninger om afsender og modtager. Det fremgår af fakturaopgørelsen, at (bortset fra tilfælde, hvor leveringen sker mod forudbetaling) har køber pligt til at betale for varen i henhold til de angivne betingelser. Fakturaen er et dokument, der udelukkende anvendes med henblik på skattekontrol og kan derfor ikke betragtes som en analog til en faktura.
Incoterms 2010: Officielle regler for fortolkning af internationale handelsvilkår
ncoterms eller International Commercial Terms er en række foruddefinerede kommercielle vilkår udgivet af International Chamber of Commerce (ICC), som vedrører international handelsret. De bruges i vid udstrækning i internationale kommercielle aftaler eller indkøbsprocesser, da deres brug i internationalt salg opmuntres af handelsråd, domstole og internationale advokater. Incoterms er en række handelsvilkår på tre bogstaver, der er forbundet med almindelig kontraktlig salgspraksis og har primært til formål klart at definere opgaver, omkostninger og risici forbundet med transport og levering af varer. Incoterms informerer om salgskontrakten og definerer de relevante forpligtelser, omkostninger og risici forbundet med levering af varer fra sælger til køber. Det er dog ikke en kontrakt eller en lov. Derudover bestemmer det ikke, hvor titler overføres og berører ikke pris, valuta eller kreditpositioner.
Formålet med Incoterms er at give et sæt internationale regler for fortolkning af de mest udbredte handelsudtryk inden for udenrigshandel. På denne måde kan usikkerheden omkring den forskellige fortolkning af sådanne udtryk i forskellige lande undgås eller i det mindste reduceres kraftigt.
Det første værk udgivet af ICC om internationale handelsvilkår blev udgivet i 1923, og den første udgave, kendt som Incoterms, blev udgivet i 1936. Incoterms-reglerne blev ændret i 1953, 1967, 1976, 1980, 1990 og 2000, og ottende version – Incoterms 2010 – blev offentliggjort den 1. januar 2011. ICC har påbegyndt konsultationer om den nye udgave af Incoterms 2020, som vil blive kaldt “Incoterms 2020” og er et registreret varemærke tilhørende ICC.
Regler for sø- og indre vandtransport:
FAS – Free Aboard Vessel – risikoen overgår til køber, herunder transportomkostninger og forsikring af gods leveret til fartøjet (dvs. udpeget havneterminal) af sælger. Sælger er ansvarlig for registreringen af lasten.
FOB – Gratis ombord – risikoen overgår til køber, inklusiv betaling af alle transportomkostninger og forsikring af lasten leveret ombord på fartøjet af sælger. Næste etape efter Frank er langs Skibssiden.
CFR – Cost and Freight – sælger leverer lasten, risikoen overgår til køber når lasten leveres om bord på fartøjet. Sælger afholder fragtomkostningerne i bestemmelseshavnen. Næste etape efter Franko Bort Sudn.
CIF – Cost, Insurance and Freight – risikoen overgår til køber, efter at lasten er leveret om bord på fartøjet. Sælger afholder omkostningerne til fragt og forsikring i bestemmelseshavnen. Forsikring er inkluderet i modsætning til Cost og Fragt.
Regulering af transport med alle transportformer:
EXW – Ab fabrik – sælger leverer (uden lastning) varen til købers og sælgers disposition. Dette udtryk har været brugt i ret lang tid, fordi sælgeren bærer minimumsansvaret i dette tilfælde. Købers pligt er begrænset til at afgive eksportoplysninger til sælger.
FCA – Free Carrier – sælger leverer varer til fragtfører og kan være ansvarlig for registrering af varer til eksport (udfyldning af grunddata). Denne tilgang er mere praktisk end Franko-Zavod, da den tager hensyn til lasten, når man løfter lasten om bord på skibet, mens sælgeren er mere bekymret for overtrædelser under eksporten af varerne.
CPT – Fragt til – sælger afleverer varen til fragtføreren på det aftalte sted, risikoen overgår til køber og sælger skal betale omkostningerne ved at transportere varerne til bestemmelsesstedet.
CIP – Carriage and Insurance Paid Before – sælger leverer varerne til fragtføreren på det aftalte sted, risikoen overgår til køber, og sælger betaler omkostningerne til transport og forsikring på destinationen.
DAT – Levering på Terminalen – sælger afholder omkostninger, risiko og ansvar indtil varerne aflæsses (afleveres) på kaj, lager, station eller terminal. Omkostningerne til overliggetid eller simpelt kan afholdes af sælger. Sælger behandler varerne til eksport, ikke import. Levering på terminalen erstatter “Levering fra kajen” og “levering fra skibet”.
DAP – Delivery at Destination – sælger bærer omkostningerne, risikoen og ansvaret for varerne, indtil de når frem til køber på destinationen. Sælger behandler varer til eksport, ikke import. Levering på destinationen erstatter “Levering til grænsen” og “Levering uden betaling af afgift”.
DDP – Delivery with Duty Paid – sælger bærer omkostningerne, risikoen og ansvaret for forklaringen af varerne i købers besiddelse på destinationen. Køber er ansvarlig for aflæsning af varerne. Sælger er ansvarlig for registrering af varer til import, betaling af told og afgifter, således er køber ikke en “ansvarlig importør”. Incoterms 2010…
- Fastlæggelse af ejendomsretten eller overdragelsen af ejendomsretten til varerne hører ikke til betalingsbetingelserne.
- Vedrører kontrakter om levering af tjenesteydelser og definerer ikke kontraktlige rettigheder eller forpligtelser (undtagen levering) eller brud på kontraktlige rettigheder.
- Beskytter parterne mod deres egen risiko eller tab, og dækker ikke værdien af varerne før eller efter levering.
- Fastlæggelse af betingelser for overførsel, transport og levering af varer. Containerladning inkluderer IKKE emballage og skal angives i salgskontrakten.
- Husk, at Incoterms-reglerne ikke er lov, og Incoterms-reglerne fastlægger ikke parternes forpligtelser
Pakke liste
Et varedokument i form af en beskrivelse, som viser varernes egenskaber. En pakkeliste er påkrævet, når den samme pakke indeholder varer af forskellige sortimenter. Pakkelisten indeholder sådanne data som: mængde af hver artikel (antal styk i pakken); pakkenummer.
En pakkeliste bruges udover en faktura, når der sendes et stort antal varer, hvor mængden, vægten eller indholdet af hver enkelt vare er forskellig.
Oprindelsescertifikat er et dokument, der bruges i international handel. Det angiver varernes oprindelsesland, men “oprindelsen” i certifikatet betyder det land, hvorfra varerne er leveret, certifikatet bekræfter, hvor disse varer er fremstillet.
Importlandet kan kræve et certifikat, som skal bekræftes af de officielle myndigheder i eksportlandet. Inden aftalen indgås, skal både importøren og eksportøren afklare behovet for at få et oprindelsescertifikat.